Social- og sundhedsassistent til nattevagt - Gug plejehjem

Vil du være en del af et udviklende arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker til at leve det liv, de ønsker? Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kolleger og en lyttende leder, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og rehabiliterende tilgang.

Vil du være med på rejsen med helhedspleje på plejehjemmet, hvor vi har hele borgeren i fokus og hvor tværfaglighed er en selvfølge?

Gug Plejehjem er et plejehjem med 41 somatiske pladser. Ud af disse 41 pladser er 25 af dem under §47. Dette er ofte borgere uden megen familie, særligt udsatte borgere m.m. Dette gør at vi har mange forskellige type mennesker på vores plejehjemspladser.

Vi vægter hjemlige ramme, hygge og fællesskab højt, samtidig med at vi arbejder ud fra Aalborg kommunes værdigrundlag samt strategierne for senior og omsorg. Strategier for Senior og Omsorg (specielt har vi meget fokus på det rehabiliterende arbejde)

Vi har i dag ansat 2 husassistenter som varetager mange af de grundlæggende opgaver omkring aktiviteter og planlægning heraf, anretning af frokost m.m., social-og sundhedshjælpere og social-og sundhedsassistenter som varetager alle de sundhedsfaglige opgaver samt hjælp efter ældreloven, og så har ansat en fysioterapeut, som skal være med til at højne arbejdet med beboerne, både som en del af plejen, men også med fokus på træning og genoptræning, for på den måde øger vi også vores beboers mulighed for at bevare deres færdigheder og arbejde rehabiliterende.

Vi vægter også særligt det sociale aspekt af hverdagen, her er det både ift. beboerne, men også personalet i mellem, vi prioriterer det sociale. Der er en god omgangstone i huset, vi er gode til at hjælpe hinanden og vi har et godt samarbejde med plejehjemslægen, sygeplejerskerne fra sygeplejen og andre tværfaglige samarbejdspartnere.

Vigtigst af alt, så spiller vi hinanden gode...

Lidt om stillingen:

  • Samarbejde er en grundlæggende værdi i vores hus - Vi lykkes med kerneopgaven og udvikler hinanden i vores samarbejde
  • Vores hverdag er baseret på hygge og nærvær
  • Vi bringer hinandens fagligheder i spil
  • Vi har fokus på faglig udvikling og skabe et godt læringsmiljø, hvor alle får et udbytte der anvendes i praksis
  • Åbenhed for nye ideer og tiltag der skaber mening for beboernes hverdag
  • Vi er et hus med godt humør og masser af gode grin
  • Vi arbejder som et hus, til trods for at vi har 2 afdelinger, og vi er fælles om opgaverne
  • Ansættelsesdato: 1. maj 2026, eller hurtigst muligt herefter
  • Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen
  • Nattevagt 7-7 med arbejde i ulige uger

Særlige hovedopgaver:

  • Sundhedsfaglige og sygeplejefaglige opagver
  • Pleje og omsorg
  • Praktisk hjælp
  • Arbejde ud fra dit kompetenceområde
  • Samarbejde med kollegaer, pårørende, sygeplejen m.m.
  • Dokumentation i omsorgssystemet CURA

Faglige kompetencer:

  • Fokus på at arbejde rehabiliterende med vores beboere
  • Dokumentere i henhold til gældende retningslinjer i vores omsorgssystem Cura
  • Kende egne kompetencer
  • Have autorisation som social- og sundhedsassistent

Personlige kompetencer:

  • Du er ansvarsbevidst og god til at samarbejde på tværs af fagligheder
  • Du kan arbejde selvstændigt og er nysgerrig på opgaverne
  • Du skal kunne indgå i et positivt samarbejde med beboere og deres pårørende med afsæt i livshistorie, deres ønsker og behov
  • Du tager ansvar i det sociale fællesskab og i at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Du skal have lyst til at arbejde med ældre og svage mennesker, herunder også kognitivt udfordrede og beboere med lettere psykiatriske lidelser

Arbejdsstedets adresse: Gug plejeboliger, Fortunavej 2, 9210 Aalborg SØ

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Louisa Olsen på tlf. 9931 6670, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen eller plejehjemmet, og du er også velkommen til at kigge forbi for at se vores skønne plejehjem, for at få en fornemmelse af, hvad det er vi kan tilbyde.

Ansøgningsfrist er den 25. marts 2026 - Samtaler forventes afholdt fredag d. 27. marts 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg jobbet